FrejaCentret / Hvad kan vi tilbyde?

Hvad kan vi tilbyde?

Du kan få anonym rådgivning. Du oplyser kun dit navn hvis du har lyst til det.

Du kan få en personlig eller telefonisk samtale om det du har brug for at snakke om. Det kan være svært at sætte ord på sine følelser eller i det hele taget at snakke om den seksuelle krænkelse. Men det hjælper. Hvis du har brug for en snak uden i første omgang at komme ind på krænkelsen, er du også velkommen til det.

Hvis det er for svært at snakke om krænkelsen, kan det være en god ide at starte med at skrive om den. Her er du igen velkommen til at sende os en e-mail med det du får skrevet.

Vi tilbyder såvel individuel terapi som mulighed for at komme ind i en støttegruppe, hvor der gennemgås en dybere bearbejdning af egne oplevelser.
 
Ønsker du at melde krænkelsen til myndighederne, hjælper vi gerne med dette.

Derudover har vi en række temaaftener i løbet af året, hvor du selvfølgelig også er velkommen. 
Så kom ind og få en snak med os over en kop kaffe / te - så finder vi ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig.
FrejaCentret | CVR: 38357492 | Norgesgade 7, 6700 Esbjerg - Danmark | Tlf.: 75 12 99 97 | kontakt@freja-center.dk